Goðan daginn!
Jeg har lavet denne blog, så I kan følge mig i min gøren og laden i det islandske. Jeg synes umiddelbart det virker sjovere og mere underholdende for mig at skrive blogindlæg end e-mails. Så lad os se,hvordan det vil udarte sig.
Jeg er netop kommet tilbage til Reykjavik i går efter 3 fantastiske uger i de islandske vestfjorde. Nærmere bestemt Nupur, tæt på Isafjorður. (Med den islandske betydning af "tæt på" - ca. 45 km i bus).
De sidste tre uger har været ekstremt intense og har overgået de (få) forventninger og forestillinger, jeg havde nået at kreere i mit hoved.
Jeg har befundet mig blandt helt enormt mange søde og fantastiske mennesker, som alle enten deltager i erasmus eller nordplus program, dvs. det er den udvekslingsaftale, de er en del af i forbindelse med deres studium her i Island. Naturen taler for sig selv. Det har været helt overvældende at have 360 graders udsigt til fjelde fra vinduerne i ens hjem.
Og sidst men ikke mindst, har jeg jo lært islandsk i disse tre uger. Ikke at jeg kan begå mig flydende på islandsk, men jeg kan fortælle om mig selv på islandsk og bestille mad og drikke på café.
Hvis alt går , som jeg ønsker det skal gå, så kan jeg begynde på et overbygninskursus, så jeg bliver endnu bedre til sproget, her i Reykjavik. Der er infomøde i morgen kl 10, som jeg og nogle andre fra Nurpur vil tage til.
Jeg er på alle måder blevet overbevist om, at jeg har valgt det rette for det kommende halve år. Og er glad for, at jeg har taget min indre fornemmelse af at skulle tilbage til Reykjavik og Island alvort. Nu sidder jeg her. Og er allerede så meget rigere både inden i mig selv og udenfor mig selv - i form af fysiske elementer, som eksempelvis en masse dejlige nye venner og veninder.
Jeg oploader nogle billeder, så I kan se hvordan der ser ud heroppe og hvordan der så ud på og omkring det sted, jeg har været de sidste tre uger.
P.s. jeg var til islandsk eksamen - skriftigt og mundtligt i fredags og jeg bestod ! Er det ikke bare skægt?
Masser af store knus og varme hilsner Lærke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar