Tidligere på ugen snakkede Ellen og jeg om, vi begge godt kunne tænke os at komme lidt mere på endags ture -ud af Reykjavík og ud i den islandske natur, som jo i og for sig bare er et stenkast væk. Vi aftalte at spørge nogle af de andre piger, vi havde snakket om at tage på fremtidige ture med, om de kunne have lyst til at tage med. Det havde de -og vi gjorde ønske til virkelighed. Det er en ca. 2 timers tur syd på, men med lidt snestorm og sne på vejene, tog det en smule længere. Vi var Kirstin, Inga Ellen, Ida og Martin, Fies ven på besøg fra Danmark.
Nu ved jeg, at min mor derhjemme synes godt om at høre dette: Denne tur gav mig en kæmpe motivation eller inspiration, eller hvad sådan noget nu engang hedder, til at skrive en hel masse på mit essay hele natten igennem. Hvad kan man (endnu engang) lære af dette? Det kan være den bedste inspiration og spark (bag i) til at komme igang med sine arbejdsopgaver, som ligger i bunker, når man får luftforandring og indtryk fra andet end det faglige. Den friske luft, masser af grin og fantastisk natur kan være bedre end spandevis af kaffe og frustrationer over manglende inspiration hjemme på sit studere-kammer.
Solen brød frem gennem skyerne
Inga og Seljalandsfoss, gennem bilrude
Fest på bagsæderne
Afgang med retning med Seljavallalaug
En lille å skulle passeres
Ida, Martin og jeg
mens vi gradvist fik varmen, begyndte det at sne
Vi prøver at udtrykke lige så stor begejstring kombineret med posing som alle andre, der tager billeder i den islandske natur: for det jo bare såå sjovt og fe`:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar