Dette er vinduet på vandrehjemmet, vel og mærke i badet: dvs. jeg tog et bad med denne udsigt. Intet mindre.:
Vandrehjemmet i Seydisfjörður:
Smukke Seydisfjörður:
Her spiste vi morgenmad for kort tid siden, og jeg sidder nu og arbejder på mit bachelor projekt her:
En rose til vores romantiske Rose-pige derhjemme:
Denne mand ejer hotellet med sin kone. Hendes familie (og ham) ejer mange af de gamle huse i byen og renoverer dem og gøre dem mere attraktive, så de kan bevares og ses af turister og andet godtfolk. Han tog sig tid til at sætte sig ned og tale med os, to nysgerrige damer, om byens historie. Så faktisk var Seydisfjörður ved at blive hovedstad og blev tilbudt det, men indbyggerne takkede nej. Så byen KUNNE have udviklet sig til at blive hovedstad i stedet for Reykjavík. Dette skyldes, at dette var indgangen til Europa - den dag i dag, er det stadig her at færgen fra Danmark og Færøerne ligger til. Og før flytrafikken var dette altså Gateaway to Europe. Byen her har mange norske huse, da mange nordmænd kom her til. Så hele atmosfæren her er meget skandinavisk. Og hvem kunne ønske sig mere end en blanding af Norge og Island? Jeg kan ihvertfald ikke. Her er så smukt og historisk spændende. Vi føler lidt, vi er i Astrid Lindgrens verden. Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg eller en tredje karakter fra hendes bøgerne kunne sagtens komme ind af døren her hver andet øjeblik.
Jeg sidder lige nu og arbejder HER: (fantastisk inspirerende omgivelser at skrive om bøger med overskrifter som "How to stop worrying and start living og Philosophy as a way of life... "At stå i det åbne" etc etc.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar