Ìslenska ævintýrið: En fantastisk (og farverig) weekend.

Kære Alle,

Jeg har haft en vidunderlig weekend med masser af fest og farver og det har været så dejligt. Både at smide lidt hæmninger, danset og spise god mad.
Jeg har det rigtig godt og skal forsat knibe mig selv i armen over alt det gode, der sker omkring mig. He r i lejligheden trives jeg virkelig, pigerne er simpelthen så søde.
Jeg tilbringer meget tid herhjemme for tiden fordi jeg (endelig) har fået ordentligt hul på Mit projekt.
Jeg har fået indrettet mit værelse, sådan så jeg har fået et "kontor-hjørne". Føler næsten jeg har lavet mig det grupperum, som vi ikke har -men burde have - derhjemme på skolen. Det er super godt. Jeg har lavet mine vægge til "brainstorms- tavler" på den måde, at jeg hænger papirnoter op på væggen med elefantsnot. Det fungerer så supergodt. Jeg er meget begejstret og en smule lettet over endelig at mærke et flow i processen. Sideløbende skriver jeg et essay om Carole Pateman, en meget interessant amerikansk feministisk tænker. Interessant endelig at forstå nuancerne i feminisme (som ikke blot pro-kvinde-bølgen, men faktisk samlet set en teori, der kæmper for lighed mellem køn, etniciteter, seksuel orientering etc etc. Det er rart efter en del år med dybt unuanceret skildringer af feminisme - i diverse medier- som værende en filosofi, der mener kvinder er nærmest bedre end mænd. så til alle jer, der endnu sidder inde med dette dybt misforståede opfattelse; nu ved I heldigvis bedre efter at have læst disse linjer.)
Essayet skal være på 15-20 normal-siders engelsk. (til sammenligning skal mit bachelor projekt skrives på dansk og fylde 20-30 sider). Så det er faktisk lige akkurat gået op for mig, at mit essay har temmelig stort omfang. Faktisk som vores projekter normalt på AAU.
Jeg er begyndt at finde en rytme i at "isolere" mig her på værelset i ugedagene og simpelthen skabe plads (både i tid og rum :-) ) for at mine idéer og inspiration kan blomstre. (Jeg har forsøgt utallige kombinationer med steder at arbejde: biblioteket hvor der ingen fristelser inden for rækkevide er, café med god kaffe og spændende mennesker at kigge på, stille caféer, livlige caféer : stå tidligt op, stå sent op. arbejde om morgenen. arbejde om aftenen. OG ganske lidt har fungeret.)
Nu synes det at tage form., så småt. Det skal også tilføjes, at det faktisk er en udfordring at have så mange gode mennesker og andre fristelser indenfor rækkevide her i Reykjavík. Det kræver en ekstrem selvdisciplin, som jeg først nu så småt er ved at finde frem. Og som så meget andet, er bedre sent end aldrig.

I går var jeg til den bedste halloween-fest i den lejlighed, hvor jeg boede den første uge i Reykjavík. Det var så sjovt og hyggeligt. Klart en topplacering på min top10 over gode fester de senere år. Vi tog ud og dansede hele natten på vores yndlings bar efterfølgende. Det var rigtig sjovt og jeg eeeelllssskker den bar og den dansestemning som jeg og de venner, jeg har fået heroppe kan skabe. Der er ikke noget som bare at danse igennem. Det minder mig meget om de byture jeg og pigerne i Aalborg har haft - især i foråret og denne sommer. (En tanke til jer, piger).
Til denne fest klædte jeg mig ud som en kylling. Det var rigtig sjovt at lave kostumet og Ida, Kirstin og jeg gik op i en pandora-lignende butik og købte ind til hjemmelavede kostumer. Ida skulle være sømand, Kirstin en vulkan (hun lignede faktisk Hekla meget) og jeg kylling, som sagt.
Vi sad hele aftenen og lavede disse kostumer færdig. Og det var simpelthen vildt sjovt. Næste år (hvis jeg når at komme hjem) laver jeg simpelthen mit eget Karnevals-kostume. Jeg tror der er "No-way-back", når man først har debuterede med at lave sit eget kostume -for alvor. Sådan har jeg det ihvertfald! Aldrig mere færdig-lavet-nonne-kostumer og det i den dur. Det er simpelthen for-tid. for al-tid.

Jeg håber, I har nydt at læse denne relativ detaljerede update. (jeg er faktisk helt overrasket over, jeg ikke synes det er kedeligt at skrive om. Det er helt hyggelgt.)
Forresten har jeg tilbragt hele aftenen med at lave hjemmelavede pizzaer med nogle af pigerne herfra lejligheden og to andre veninder, det var simpelthen den bedste måde at kurere (delvist ihvertfald) mine små tømmermænd, der kom besøg her i morges.

Åh og breaking news er, at Kirstin har mistet sin hoveddør-nøgle og jeg lovede at ligge min ud, da jeg kom hjem før hende i n-øæååat. Jeg lagde den (velovervejet og godt gemt) under en beton-potte på vores trappe, som er meget vel-støbt på vores trappe. Kirstin ringede ca. 5min. efter, jeg var kommet hjem og sagde, hun ikke kunne finde nøglen. Jeg gik ned -demonstrativt- og ville vise hvor nem den var at finde. Desværre kom jeg til- efter kirstins udsagn- at skubbe den længere ind under potten. (jeg mener det var hendes skyld. skyld skyld.) anyways. vi begge gik op og hentede skarpe, lange, tynde knive til at prøve at få den ud.... desværre gik det modsat end ønske: den forsvandt længere og længere ind under potten. NU sidder jeg så og skal vente på Kirstin kommer hjem fra svømmehallen, så jeg kan lukke hende ind. (og derved kan jeg ikke trods enorm træthed ikke sove. men må pænt vente på at mig (a.k.a. synderen) kan lukke hende ind. life is a bitch!

Kan I nu passe på hianden og jer selv, til vi tales ved! Ha' det så jätte bra!
Lærke

Billeder fra gårsdagens kostume-forberedelser på Kirstins værelse:

Dyb koncentration

Ida som sømand

Lava-striber og sømand og vin og. og .

Pizza-hygge dagen derpå med Kim, Kirstin, Elina og Inga:

Kirstin æltede dej - mod sin vilje. Jeg kunne ikke pga. min dårlige arm/hånd. Måtte give op og overlade det store ansvar til hendes store (u)tilfredshed. Men hun var MEGET god til at ælte. det skal hun ha'.